Bejdsning


En gennemført bejdsning

Formålet med en bejdsning er at afrense emnerne for diverse olier, eventuel jernafsmitning og andet snavs, at fjerne anløbninger fra overfladen (fra ex. varmepåvirkning fra svejsninger) samt at genoprette den naturlige oxidhinde, som forhindrer korrosion på de bearbejdede områder. 

Foruden visuelt at fjerne oxiderne fra overfladen fjerner bejdsningen det yderste afkromede lag umiddelbart under oxiderne. Ved at fjerne den yderste del af overfladens materiale har bejdsning også den effekt, at et spændingsfyldt overfladelag kan fjernes. Derved efterlades emnet med en overflade med mindre spændinger. 

En velgennemført bejdsning efterlader således en metallisk ren og passiv overflade, hvor stålet overalt har sin nominelle sammensætning og dermed korrosionsbestandighed.

Bejdsekar størrelse : 600 X 200 X 180 cm., max. 2.000 kg.

Emnekapacitet ved bejdsning:

  • Længde 6 meter
  • Bredde 2 meter
  • Højde/dybde 1,8 meter

Vi tilbyder bejdsning af rustfrit stål i hele Jylland, heriblandt Horsens og Århus. Husk at vi tilbyder både overfladebehandling af rustfrit stål, afgratning og glasblæsning.